Fortsæt til indhold

Trænere og forældre på skolebænken i AIK 65

Arkiv
Arkiv

FODBOLDKURSUS: Søndag den 1. november havde AIK 65 Strøbys fodboldafdeling indkaldt til trænerkursus i børnetræning, et kursus som henvendte sig til trænere for børn i alderen fra 6 til 10 år.
Der var 19 trænere og forældre der havde tilmeldt sig primært fra årgang 2011.
- Der var tale om et basis kursus og de mange fremmødte kursister fik mulighed for, at afprøve deres teoretiske viden i praktik på nogle af klubbens U/8 og U/7 drenge som havde nogle fornøjelige timer under kyndig vejledning af DBU instruktør Peter Ebbe Tønder som var dygtig til, at formidle budskabet både til kursister og medier, fortæller Johnny Thorsen fra AIK 65 Strøbys fodboldafdeling.
I øvrigt er AIK 65 Strøby allerede nu begyndt træningen for piger og drenge i årgang 2012 som træner lørdag formiddag i Strøby idrætscenter. Klubben har ved træner Michael Frølich og Jakob Bruun høstet en del erfaringer i det første år hvor klubben har kørt ”Boldspil” for børn i alderen fra 3 til 4 år og nogle af disse erfaringer skal nu overføres til de nye børn født i 2012.
I den kommende weekend starter DBU Sjælland deres indefodboldstævner op, hvor der både lørdag og søndag vil være kampe i Strøby idrætscenter. Begge dage startes der kl. 09.00 og man kører frem til kl. 18.00.
Begge dage er det for piger og drenge i alderen fra U/8 til U/11 og den arrangerende klub har 6 hold på gulvet i løbet af weekenden.
Søndag den 15. november forsætter DBU Sjælland og AIK 65 Strøby deres indefodboldstævner, og denne dag er det for de helt yngste og det vil sige børn født fra 2009 til 2007 som alle spiller på halv bane så der bliver fuld gang i den i Strøby Idræts Center.
pm