Fortsæt til indhold

Citybois giver koncert i Køge

De to teenagere kan opleves på Teaterbygningen til april

Arkiv
Arkiv

MUSIKAFTEN: Musikforeningen Bygningen har igen gjort et kup.
Citybois kommer til Køge ...!
- Der går med andre ord 'bois i Køge til april. Citybois spiller i Bygningen1 og det bliver en fest, lover Jens Peter Halborg fra Musikforeningen Bygningen.
De to kærlige teenagere Anthon og Thor har en evne, som er helt speciel på den danske musikscene: De kan rive deres mange fans med i deres verden og lade dem synge, danse og lege med i et univers fuld af befriende sjov.
Og snart kan hele landet slå sig løs med dem, når Citybois med fuldt liveband tager på turné og spiller koncerter med deres eget materiale. Og de kan næsten ikke vente.
- Vi er ved at samle det vildeste 'bois-band og har masser af PAT2 ting i ærmet, fortæller Anthon og Thor begejstret om touren, der vil give endnu flere fans mulighed for at opleve den helt specielle følelse, det er at dele rum med drengene.
Inden turnéen kan man forvente endnu mere ny, spændende musik fra Citybois, som man vil kunne synge med på sammen med allerede kendte hits som Purple Light og Things We Do.
Koncerten afvikles på Teaterbygningen torsdag den 7. april kl. 19.00 og billetsalget starter den 7. november og købes via www.bygningen.dk.
pm