Bibliotekarernes bedste bøger
bøger Efteråret er en tid, hvor der bliver læst meget, og vil man gerne lade sig inspirere til, hvad man kunne kaste sig over i den kommende mørke tid, så er muligheden her nu. Biblioteket Sønderborg afholder nemlig arrangementet 'Bibliotekarernes bedste bøger. Her kan man høre tre bibliotekarer fortælle om de bøger, der inden for det seneste år har gjort størst indtryk. Bibliotekarerene består af tre gange Hanne, nemlig Hanne Bervig, Hanne Næsborg-Andersen og Hanne M. Sørensen. Deltagerne skal ikke forvente at blive præsenteret for krimierne på bestsellerlisterne eller kendisbiografierne. Derimod vil der med sikkerhed dukke fremmede miljøer, finurlige plots og en perlerække af stærke personligheder op i bøgernes univers. Bøgerne bliver præsenteret hele fire gange, nemlig mandag den 9. november kl. 16 på Biblioteket Gråsten onsdag den 11. november kl. 16 på Biblioteket Nordborg mandag den 16. november kl. 19 på Biblioteket Ulkebøl Onsdag den 2. december kl. 16 på Biblioteket Sønderborg Arrangementerne er gratis, og alle er velkomne.