Fortsæt til indhold

En hyldest til den unikke Grejsdal

Grejsdalen er et unikt sted set med danske øjne. Og efterårets farver gør, om muligt, dalen endnu smukkere

Arkiv
Jørgen Flindt

Hun er så smuk i sine varme farver. Grejsdalen. Var hun en filmstjerne, fik hun straks den kvindelige hovederolle. Grejsdalen er lige for tiden en smuk halvvejs rødhåret kvinde med bløde former, der forkæler vores øjne med al hendes pragt.
Som den diva hun er, holder hun sig godt trods sin beskedne alder på små 17.000 år.
Hun er fyldt med historier om fabrikker, vandmøller og jernbanedrift. Hun har dybde. Faktisk op til 70 meter. Hun er solid, for noget så udansk som klipper (som dog også findes på Bornholm), finder man nær Grejs.
Og hendes blodåre i form af åen er brusende og vild. Da åen har et fald på 25 meter på de sidste seks kilometer, er der tale om en åre med energi og kraft, som ses sjældent herhjemme.
Og hun tager sig altid godt ud, også selvom tiden har været hård ved hende. Hun er blevet en bydel. Og hun har en historie om mange fabrikker, der kom til i industrialiseringens navn, og som forsvandt igen, da moderne tider blev umoderne.
Men hun er også skønhed i form af en kirke, der er en arkitektonisk perle.
Men først og fremmest er Grejsdalen nu engang bare Grejsdalen. Vores allesammens Diva af en bydel.
LÆS OGSÅ: Brugsen blev slicet over

Jernbanen har i over 100 år gået gennem Grejsdalen.
Lige nu har divaen taget de smukkeste klæder på.
Grejsdalens Kirke er femkantet og fra 1961. Den er tegnet af arkitekt Jens Malling Petersen.
Vandets Kraft har skabt grobund for mangt en fabrik.
Klipperne ved Grejs er kildekalk. Et materiale de første stenkirker blev bygget af.