Det er svært at forestille sig at være flygtning

Kirsten Rykind-Eriksen
Formand
Grænseforeningen, Vejle Vesteregn

I denne sommer og dette efterår er vi vidne til en flygtningestrøm op gennem Europa, som vi ikke har set magen til siden slutningen af 2. Verdenskrig for 70 år siden. De flygter i store flokke fra krigen i Syrien og Afghanistan, fra nød og elendighed i andre lande til vore velfærdslande i Nord-Vesteuropa. De har en drøm om et bedre liv – om et liv fri for krigens gru og rædsler. Om denne drøm lykkes, når de kommer frem til vore lande afhænger meget af, hvordan der bliver taget imod dem, om vi hjælper dem eller ej til en ny tilværelse. Når man ikke har oplevet at være flygtning, er det meget svært at sætte sig ind i deres situation. Det er også svært at være modtagerland. Hvordan skal man forholde sig til disse fremmede mennesker? Skal man lukke dem inden for i sit hjem? Eller lade kommune og stat klare problemerne? Vi ser nu, hvordan Sverige er ved at trække i land med deres gæstfrihed samtidig med, at de er nødsaget til at oprette teltlejre, og deres asylcentre brændes af. Mange mennesker er imod disse flygtningestrømme, andre ser dem som en ressource i et Europa, hvor børnetallet falder støt. Vores humanitet sættes i spil. Vil vi hjælpe og tage imod? Eller bygge både fysiske og mentale mure imellem dem og os? Lige syd for den danske grænse, i Flensborg, hvor der hver dag kommer flere hundrede flygtninge med toget – en del rejser videre gennem Danmark til Sverige – er der mange frivillige, der giver humanitær hjælp på banegården. Og når det bliver nat, hjælper de flygtningene til at overnatte i en sportshal, giver dem mad, bad og varme. I Flensborg kender man til at være flygtning. Ved afslutningen af 2. Verdenskrig i 1944-1945 kom der godt 800.000 flygtninge til Slesvig-Holsten navnlig fra områderne i Østpreussen og Polen. En del af disse flygtninge sluttede sig til det danske mindretal, nu de ingen hjemstavn havde mere. Det kan være givende at høre om situationen den gang. Hvordan husede man 800.000 ekstra mennesker i et forarmet land? Hvad var der at leve af? Hvordan foregik integrationen? Selvom situationen den gang ikke er den samme i dag, så handler det i den sidste ende om, hvordan vi mennesker behandler hinanden. Grænseforeningen, der har et historisk tæt samarbejde med det danske mindretal i Sydslesvig, har inviteret Elke og Otto Putzer fra Harreslev ved Flensborg til at fortælle om deres oplevelser fra flugt og fra et Flensborg, der var mere end overfyldt med flygtninge. Alle er meget velkomne til at deltage i arrangementet, der foregår den 12. november kl. 19 i Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten.