Fortsæt til indhold

Kvinderne fik deres eget univers

For fjerde gang kunne Varde-lægen Charlotte Bøving afholde et kvindeforum - denne gang i Varde.

Arkiv
Kim Schou

Kvindeforum var denne gang flyttet fra Esbjerg Musikhus til Hotel Arnbjerg i Varde. Billetterne blev revet væk i løbet af to uger til en totalt udsolgt aften, hvor 460 kvinder og et par få mænd var mødt op.

Det var et alsidigt program med gode navne på plakaten, der bød på både dybde og bredde.
I de tre pauser kunne man indimellem gå på minimesse i forhallen, hvor lokale og andre virksomheder tilbød deres varer, alt fra smykker, lingeri til øl, vitaminpiller, flødeboller og teaterstykker i 7-kanten, hvor Julenissen solgte Jul på Slottet.

En tradition

Kvindeforum er kommet for at blive i Varde. Borgmester Erik Buhl åbnede aftenen, og Lis Sørensen lukkede festen med sin akustiske trio, der fik alle op at danse til hendes mange sange, som folk skrålede med på.

Elisabeth Dalsgaard fik alle op af stolene for at danse, og selveste Lis Sørensen bød Elisabeth op på scenen, mens hun sang, for at Elisabeth kunne lære publikum at danse til hendes sange.
Og netop Lis Sørensen kender en del til Varde.

”Lis Sørensens far var på et tidspunkt nemlig kæreste med guldsmed, Kamma Gaarde,” griner Charlotte.

Så han plejede at sige, at han var kæreste med Vardes 1. dame og havde Vardes 2. dame til læge.
En dag skrev han et digt til min mor:

”At du var healer, har jeg aldrig vidst.
Min tå har været varm, siden du rørte den sidst
Måske der, når jeg kommer hjem, er håb for et helt andet lem.”
Nogle uger senere kunne Margot Bøving sende følgende digt retur:
”Den sag med dit lem, er da nem,
Vi kan jo bare skære den af,
hvis den alligevel ingenting ka.”

”Generelt betyder Lis Sørensen meget for min mor. Da Lis Sørensen holdt koncert i Tambours Have, havde hun dedikeret en sang til min mor. Så det var et dejligt gensyn med Lis til Kvindeforum,” siger Charlotte Bøving.

Susse Wold gav gode hints om at revse sig selv.

”Man bliver aldrig for gammel,” fortalte 77-årige Susse Wold, som opfordrede folk til at gøre, hvad de brænder for.

Også Charlottes bror, Christian var på scenen.

”Han er virkelig vokset. Det var hans første foredrag og tårerne trillede bare ned af mine kinder, da han stod på scenen,” fortæller Charlotte.

Hans foredrag handlede blandt andet om det at lave et afskedbrev inden man bliver sendt ud i krig. At tænke over hvad man egentlig vil sige til sine nærmeste.

-

Overvejer to dage

”Det har været den bedste ’Kvindeforum’ nogensinde, og der var stående ovationer til hver enkelt foredragsholder,” fortæller Charlotte Bøving, som blev så ’høj’ af arrangementet, at hun ikke kunne falde i søvn før klokken halv fire om natten.
Den store succes har fået Charlotte Bøving til at overveje, om arrangementet skal vare to dage.
”Jeg kan jo mærke, at ’Kvindeforum’ gør en forskel og den kæmpe opbakning, jeg har fået i erhvervslivet viser, at det er noget, der er kommet for at blive,” fortæller Charlotte Bøving.
”Det var nogle sindssyg flotte gaver og der var masser af gaver til alle folk og det endte med et overskud på 41.000 kroner. Halvdelen går så til knæk cancer mens den anden halvdel går til at hjælpe værdigt trængende børn i kommunen,” tilføjer hun.
Hvis der er nogle læsere der tror, at Charlotte har tjent mange penge på arrangementet, kan de godt tro om igen.
”Der er slet ikke nogen penge i det. Hvis folk skulle betale den reelle billetpris, ville hver billet have kostet 2.000 kroner, så jeg siger af hjertet tak til de mange sponsorer, der kunne holde prisen nede på et overkommeligt niveau,” oplyser Charlotte Bøving.

BorgmesterErik Buhl og Charlotte Bøving

Klar med nyt tv program

Charlotte Bøving kommer ikke til at hvile på laurbærrene. Allerede mandag startede hun optagelserne til et nyt DR2 program.
”Det er seks livsstilsprogrammer hvor lægen flytter ind hos en familie, som så skal tunes ind på en sund livsstil.
Da Charlotte blev castet til programmet, meddelte hun tv-holdet, at de måtte komme til Varde, for hun havde ikke tid til at tage til København. Hun har jo også en klinik at passe.
Heldigvis kommer optagelserne for det meste til at ligge på en fredag, lørdag, søndag, så de næste tre måneder rammes jeg højest 10 hverdage,” fortæller hun.

Under pauserne i showet kunne folk besøge små stande

Ny læge til Jugendhuset

Selvom det ikke kommer til at koste så mange dages fravær fra klinikken, er Charlotte Bøving kommet til den erkendelse, at der er behov for en ekstra læge i klinikken.
”Vi har derfor ansat Eva Plesner Pontoppidan som læge i klinikken fra den 1. januar. Hun har faktisk været igennem et uddannelsesforløb med mig og har det sidste år været ansat på Havnepladsen i Varde,” fortæller hun.
Min bror er jo også tilknyttet Kongeskibet og da såvel min bror som jeg er to kreative hoveder, der har behov for at hente ny inspiration hele tiden, så har vi valgt at ansætte Eva,” tilføjer Charlotte Bøving.
Den 12. november tager Charlotte således på inspirationstur til Dubai sammen med vennen, Dennis Knudsen, som også gav gode skønhedstips under ’Kvindeforum’.

Alle mand på scenen efter showet.Bemærk de flotte blomster fra AnjaLoldrup

Charlottes reserve bedste

Som lille havde Charlotte en reservebedstemor i Betty Rasmussen. Dette berettede hun om under showet.
”Hun gav mig puddersukker-madder på hjemmebagt franskbrød, samt kærlighed og selvtillid fra jeg var helt lille af. Jeg lærte hende at kende via hendes datter, Karen, som var mine forældres første unge pige i huset. En dag kom jeg med hjem til Karens mor, Betty, og der startede et venskab, der varede ved, til Betty døde.
”Den dag i dag går jeg stadig forbi hendes grav hver eneste dag,” fortæller Charlotte.
Betty var rengøringsassistent i Varde Bank gennem 40 år og modtog også årets Humør Legat i Varde.
Så alt i alt en super fed aften, som vi gentager næste år sidst i oktober. Så må vi se om det bliver over to dage,” slutter hun.

Karina Hjort Hjort fra DesignerMudder var også tilstede
7-kanten gjorde reklame for sig selv