Fortsæt til indhold

De myrder videre i Vojens

Marc Kenan Maciejewski sender fjerde bind af "Vojens mordene" på gaden onsdag

Arkiv
Peter Rasmussen

Myrderierne fortsætter lystigt i Vojens. Heldigvis er det mest i fantasien hos forfatter Marc Kenan Maciejewski det går for sig, men det er en god underholdning for os andre. Ikke mindst os, der bor i Vojens.
I fjerde bind, der kan downloades på Saxo.com fra onsdag, finder man det stivfrosne lig af en mand i en fryser. Fryseren står hos en ældre dame, som tidligere har meldt sin mand savnet.
Det er begyndelsen på en rigtig spændende historie, der altså er fjerde kriminovelle i en planlagt serie på 10.
På samme dag sender forfatteren sin første børnebog på gaden. Den kan både downloades som e-bog og købes som paperback. Bogen, der hedder "Rejsen til julemandens hus", forhandles af Vojens Boghandel og forfatteren håber at den også i fremtiden vil kunne købes i Haderslev.