Fortsæt til indhold

Sol over Tree Top

Restaurant Tree Top og den unge køkkenchef Bryan Francisco har fået en sol i Den Danske Spiseguide

Arkiv
Af Jacob Hove

Restaurant Tree Top på Munkebjerg Hotel er blevet klassificeret med en sol i Den Danske Spiseguide.
“Jeg er pavestolt. Det er en glædens dag for Vejle,” siger den 24-årige køkkenchef Bryan Francisco.
En sol bliver i Den Danske Spiseguide tildelt restauranter, som fremstår fokuseret på at komme i betragtning til EEE-kategorien, hvilket svarer til tre Michelin-stjerner.
Det er med andre ord en fornem klassificering, og mange af de andre danske restauranter, der har en sol, har også en Michelin-stjerne.
Bryan Francisco blev køkkenchef på Tree Top tilbage i marts og har tidligere fungeret som souschef. I Den Danske Spiseguide står der, at køkkenteamet “ledet af Bryan Francisco giver store forventninger.”
Tree Top har i guiden også fået to glas for et “Bemærkelsesværdigt og veldisponeret vin- og avecsortiment.”
LÆS OGSÅ: Ny restaurant åbner i Vejle