Håndværkerhus fra storhedstiden

I Frue Kirkestræde lå et træhus, som blev beboet af en håndværker eller anden form for erhverv i Roskildes storhedstid 12-1500, da domkirkebyen var en metropol i Nordeuropa. Sådan konkluderer Claus Rohden Olesen, der er middelalder- og renæssance-arkæolog med funktion som udgravningsleder hos Roskilde Museum, der nu gennem længere tid har været i gang med at undersøge udgravningen ved Frue Kirkestræde, før VUC skal i gang med at bygge flere undervisningslokaler. De store søjler, som står tilbage nederst i udgravningen eller er slæbt op på kanten, er dog ikke tilbage fra Middelalderen. De har fungeret som pilotering i den bløde undergrund med kulturlag fra århundreder for den keglebane, der tidligere stod på stedet. - Vi kan sige, at vi ved denne udgravning har fundet en række ting, der bekræfter historien om Roskildes opstigning til den største Middelalderby i Norden - og nedturen senere efter reformationen, forklarer Claus Rohden Olesen.

Et hus i træ

Folkene fra Roskilde Museum fandt i det nederste kulturlag fra 1100-tallet spor af planter, som enten har været vildtvoksende eller dyrkede haver. - Så det passer med, at området her ikke var bebygget på det tidspunkt, hvor byen har været koncentreret nærmere domkirken og kongsgården ved torvet, fortæller Claus Rohden Olesen. Men i 1200-tallet bliver der så bygget et hus af anseelig størrelse. Det er rektangulært og har målt 5x8 meter, men der er kun spor tilbage af gulvet, fordi det har været bygget af træ og blev fjernet i slutningen af 1500-tallet. - Normalt finder vi ellers sten og andre rester, når sådan et hus rives ned, men det er ikke sket her, siger udgravningslederen. Husets historie passer derfor til byens vækst og fald. I 1200-tallet var Roskilde som katolsk bispestad en klerikal storby med fire klostre og næsten 20 kirker. Alle disse nonner, munke, præster samt håndværkere og købmænd, der skulle føde dem og passe bygningerne, blev også betalt gennem kirkens indtægter. Roskilde-biskoppen ejede en tredjedel af jorden på hele Sjælland, så tusinder af bønder har arbejdet for at holde denne butik i gang, når de skulle aflevere penge eller varer til kirkemagten. Men denne store indtægtskilde blev også Roskildes ulykke, da kongen i 1536 gennemføre det ‘store røveri’ ved reformationen, så han fik mulighed til at at tage al kirkens jord og dele den ud til sine egne venner og tilhængere indenfor adelen. - Derfor er huset blevet opgivet og forladt på et tidspunkt efter reformationen, fordi ejeren af den virksomhed, der har holdt til her, ikke længere kunne få noget at leve af, mener Claus Rohden Olesen.

Nyt gulv fire gange

Inde i huset har der været et ildsted, som beboerne har brugt til at lave mad på og varme sig ved. Når du skulle lægge nyt brænde på, er asken blevet spredt ud over gulvet, og efterhånden er det blevet for meget, så der fire gang er lagt nyt gulv. På den måde er der gennem de tre århundreder blevet mindst 50 meter lavere til loftet inde i huset. Ved udgravningerne har folkene fra Roskilde Museum også fundet mange benrester. Claus Rohden Olesen hælder derfor til en teori om, at der har boet en slagter - eller en anden håndværker, der brugte ben som råmateriale eksempelvis til at fremstille kamme. - Derimod har vi ikke fundet nogen møddig eller latrin, hvilket er ærgerligt, da der tit er mange gode efterladenskaber, fordi ting er blevet tabt og ikke taget op igen. Men den kan have ligget inde under nabobygningen eller parkeringspladsen. Blandt de fundne genstande er et pilgrimstegn fra byen Maastricht, der ligger ved Meuse-floden i det sydlige Holland, og som er meget ualmindeligt i Danmark. - Men nu skal vi i gang med at analysere de forskellige fund nærmere, eksemplevis planteresterne fra 1100-tallet, før vi kan sige noget mere nøjagtigt, fortæller Claus Rohden Olesen.