Køges jernbane set fra oven
FOREDRAG: Østsjællandske Jernbaneklub - ØSJK - inviterer alle med interesse for at se "Køge fra oven" mandag den 9. november kl. 19,00 i klubbens museumslokaler.
Denne aften vil Robert Fischer vise os nye og gamle optagelser af Køges jernbaneområde set fra oven senest for ca. 14 dage siden, hvor også området omkring Ølby og længere inde ved Vallensbæk med de store broer, som blev transporteret fra Korsør hertil for at indgå i byggeriet af den nye jernbane- strækning fra København over Køge til Ringsted, giver et fint overblik over byggeriet.
Det er sjældent at man kan få en sådan oplevelse, så kom i god tid og få en jernbanesnak også om klubbens eget byggeri på den nye Junckergrund.
- Indgang foregår fra Værftsvej ved indkørslen til det gamle Køge Godsareal, som er under ombygning, men der er en smal køresti op til vores lokaler ved at følge spor 1 til de røde kolonnehuse ved perronen. Det er ikke tilladt at "springe" over sporerne fra perronen. Der arbejdes fortsat på ombygningen af sporerne og dette medfører, at vi er under observation, oplyser Lars Jørgensen, formand for ØSJK.
Det oprindelige annoncerede lysbilledforedrag med Søren Winther er udsat til først i det nye år, da Søren Winther er på rejse på Cuba.
pm