Nissen Orla

Kender I nissen Orla? I ved den, der bør sidde på en enhver skulder og sige: njaaa, nu går jeg vist over stregen. Nu hænger tingene ikke sammen længere.
Altså en slags samvittighedsnisse.
Den nisse, og den kunne hedde hvad som helst, men lad os for nemhedens skyld kalde den for Orla, er godt nok en fraværende en lige for tiden.
I hvert fald hos politikere og andet godtfolk.
Også iVejle kommune, hvor blandt andet sagen om Vejle Havns, skal vi kalde det, letsindig omgang med penge, trækker overskrifter i landets medier.
Det virker til at en række personer glemte at lytte til Orla, da han sad der på skulderen og forsøgte at sige: hov, hov, ro på, men der blev ikke rigtigt lyttet, og derfor blev der brugt penge på ting og sager, som den almindelige borger har svært ved at se fornuften i.
Vandrestøvler og dyre, til tider, meget dyre studierejser.
Men fællesskabets penge er en underlig størrelse at have direkte adgang til. I hvert fald er listen af politikere gennem tiderne, der lige har strammet reglerne til egen fordel, voldsom lang. Især landspolitisk har det set til tider skræmmende ud. Jeg kunne nævne et hav af navne men navne er nu ikke det interessante.
Men ikke alle lytter. Nogen gør, og tak til dem,.
Egentligt er det ikke svært at lytte til Orla, for den er i bund og grund bar sin egen samvittigheds stemme.
Og svært er det heller ikke at undgå at falde i de værste fælder. Som politiker eller anden form for ansat af det offentlige, så får man en løn. Og det er den, du skal betale din mad for og dine regninger for. Bum. Længere er den ikke. Meget, meget simpelt.
Så er der selvfølgelig gråzoner. En middag betalt kan der være mange gode grunde til, men selvfølgelig behøver middagen ikke består af Kobe-kød indfløjet hver morgen i daggry og serveret på en guldtallerken af en håndfuld jomfruer. Så er man logisk nok gået for langt. Så er der desværre også dem, der bevidst snyder for egen vindings skyld.
De sidste tilfælde er op til politiet, men er det gråzonesnak handler det bare om at lade være. Uanset om man måske har juraen på sin side eller ej. Man skal bare lade være. Men det er åbenbart til tider svært at lade være.
Om det handler om, at man tænker, at hey, jeg ofrer mig så meget for fællesskabets sag, at jeg har fortjent lidt luksus, ja det ved jeg ikke. Men det er da et godt bud.
Måske bliver man lidt forført at magtens muligheder, når man har magten.
Omvendt kan smålighed heller ikke bruges til meget, og der skal også være plads til en god middag og en god flaske rødvin.
Der er ingen tvivl om, at der også hører knokle-arbejde og afsavn med ved at lede en offentligt område. Men det dur ikke, at nogen så tror, at en flaske vin da er alt for lidt men at tyve gode flasker er på sin helt rette plads?
Det må være fordi man kan, ikke fordi man skal. Det må være fordi, man er stoppet med at tænke logisk.
Hvorfor politikere og andet godtfolk ikke benhårdt lytter til nissen Orla, det ved jeg ikke.
Det kan måske være fordi, at på den anden skulder sidder en anden nisse - vi kan for nemhedens skyld - kalde den for Gunde - og Gunde er sådan en grådig Nisse.
En slags 'går det, så går det jo'-nisse. Og den kan åbenbart også råbe højt.