Back to the efterår

Onsdag i sidste uge stod jeg og formiddagen og kiggede ud af vinduerne i vores hus på Uhrhøj. Jeg stod og ventede på, om der ville komme en DeLorean (en noget speciel superbil fra 1970erne) flyvende foran mine vinduer. Og at jeg dermed ville opleve en tidsrejse foran mine øjne.
Men ok, jeg kunne nu kun se skoven ved Jellingvej, men den var tilgengæld vanvittig smuk i dens efterårsdragt.
Onsdag var det Future Day. Det var den dag, hvor Marty McFly i filmen 'Tilbage til fremtiden 2' ville komme frem i tiden, og møde sit gamle jeg. Og da det nu engang i filmen foregår i den fiktive californiske by Hill Vallye, så regnede jeg heller ikke med, at jeg lige stod det rigtige sted for at opleve den fiktive verdens fedeste bud på en tidsrejse.
I øvrigt var det heller ikke det rette tidspunkt, at jeg kiggede ud, for det ville ifølge filmen først ske klokken 16.29.
De tre film om 'Tilbage til fremtiden' udkom i perioden 1985 til 1990, og selvom de ikke ligefrem er moderne længere, er de evige på grund af et manuskript, der vel den dag i dag hører blandt filmmanuskriptforfatternes zenit gennem tiderne. Historien om Marty, der rejser tilbage i den første film og møder sine egne forældre, med det paradoks til følge, at hans kommende mor forelsker sig i sin kommende søn, hører til de mest sublime manuskripter nogensinde.
I nummer 2 rejser han 30 år frem for at redde sin egen kommende søn for alverdens ubehageligheder, og det var så altså frem til 21. oktober 2015.
I filmen bød fremtiden på fladskærme og droner. Ganske godt forudsagt. Den bød også på biler, der ikke behøvede veje samt mode bestående af to slips til mænd. Begge dele er så vidt vides dog ikke opfundet endnu.
Fremtiden er altid et voldsom spændende emne, men når fremtiden bliver nutid, er det næsten endnu bedre, for så kan vi jo se, hvor meget, eller lidt, vi egentligt har udviklet os i forhold til forfatternes fantasi.
Den onsdag, klokken 16.29, var jeg på Vesterlund Efterskole for at skrive derfra, og sørme om lærerne i gymnastiksalen ikke havde valgt et minuts stilhed til ære for filmen. Eleverne var ikke engang født dengang, men de var fint med på spøgen. Jeg forstår lærerne. Jeg elskede også 'Tilbage til fremtiden'.
De tre film har betydet mere for mig, end jeg måske aner. De film var med til at forme mig som teenager. Jeg så den første film i Lido i en alder af 15 år, og anede ikke helt, hvad ventede. Da jeg kom ud af mørket igen, tøffede jeg hen langs en decemberkold Dæmningen og var helt paf. Blæst tilbage af en historie, hvis kompleksitet var leveret med en legende lethed. Herefter er alle gode historier blevet samlignet med den film. Og som regel tabt.
Dengang nummer to blev vist i 1989, var jeg dog omvendt skuffet. Al det med Marty på tur 30 år ud i fremtiden, interesserede mig ikke synderligt. Ikke før 30 år efter.
Hmmm, hvordan ser verden ud om 30 år? I år 2045.
Vi har i hvert fald ikke sms til den tid. Det vil være oldnordisk om 30 år. Men hvad har vi? Har vi, som Marty oplevede, de flyvende biler, der kører på affald? Har vi hoverboarden, som er en slags flyvende skateboard? Har vi selvtørrende jakker? Har vi tidsrejser til den tid?
Uanset, så er det bare ting, og er dermed i det store billede fuldstændig ligegyldige, for det er meget vigtigere, at vi til den tid har skove, der skifter farve, fordi der til den tid stadig findes et efterår.