Kunst på væggene i Ejby Medborgerhus
EJBY: Årets sidste kunstudstilling er nu hængt op i Ejby Medborgerhus.
Det drejer sig om spændende fotografier taget af Gerhard Hornuff. Han har i mange år interesseret sig for at fotografere, og efter at være gået på pension er der blevet bedre tid til at dyrke denne interesse.
Det er især naturen der har hans interesse, herunder landskaber, dyr og fugle, men også rejsebilleder.
Til udstillingen har Gerhard Hornuff valgt motiver fra ture til Grønland samt nogle fotos af fugle.
Gerhard Hornuff er medlem i Fotoklubben Negativ i Roskilde og har her igennem udstillet i bl.a. Restaurant Skovfogedstedet i Vemmetofte.
Udstillingen kan ses i bibliotekspunktets åbningstider samt når der er arrangementer i huset.
Bibliotekspunktet holder åbent mandag og onsdag kl. 10-13, tirsdag, torsdag og fredag kl. 15-18 og den første lørdag i måneden kl. 10-12.
pm