Fortsæt til indhold

Maja Alm nomineret til Årets Sportsnavn

HTF Haderslev løberen Maja Alm er af Danmarks Idrætsforbund og Jyllands Posten nomineret til prisen Årets Sportsnavn

Arkiv
Af Mette Henriksen

Haderslevs berømteste orienteringsløber, Maja Alm, er af Danmarks Idrætsforbund og Jyllands-Posten blevet nomineret til prisen som Årets Sportsnavn.
Maja Alm er fra Rødekro og stiller op for OK HTF Haderslev i de nationale stævner. Hun har vundet syv medaljer ved VM og tre ved EM - senest vandt hun tre guldmedaljer til årets VM i Skotland.
Prisen uddeles af Danmarks Idrætsforbund og Jyllands Posten under DRs store sportsshow, der finder sted den 9. januar 2016. Maja Alm konkurrerer om den fornemme pris med svømmer Jeanette Ottesen og kajakroer René Holten Poulsen.
Du kan stemme på din favorit på www.aarets-sportsnavn.dk