Fortsæt til indhold

Susanne takker af

Efter 35 år hos Vojens Andels-Boligforening, går Susanne Kahl nu på efterløn

Arkiv
Arkiv

Overassistent Susanne Kahl har - efter 35 år i Vojens Andels-Boligforening - valgt at gå på efterløn for at nyde sit otium. Susanne har sidste arbejdsdag på kontoret torsdag den 5. november.
"Susanne er meget servicemindet og meget vellidt af såvel foreningens beboere som kollegaer. Hun har i alle årene haft ansvaret for udlejningsafdelingen indeholdende alt fra udlejning af alle foreningens 670 boliger og medlemsadministration til håndtering af fraflytninger og inkasso-sager," fortæller forretningsfører Helle Nilsson Schmidt fra VAB.
"Afskeden – hvor vi siger tak til Susanne for indsatsen gennem årene og ønsker god vind fremover - markeres internt i foreningen sammen med personale og bestyrelse," siger hun.