Fortsæt til indhold

Foredrag om Vikingeskibsmuseet

Arkiv
Arkiv

EJBY: De fleste kender Vikingeskibsmuseet i Roskilde og mange har set de 5 vikingeskibe, men færre kender de fantastiske ting, der udfolder sig rundt om museet.
Da skibene efter opgravning var sikkert på plads i museet, meldte der sig rigtig mange spørgsmål som for eksempel - hvordan var skibene bygget?
Hvor godt sejlede de? Hvor hurtigt kunne de bringe en hær eller gods fra et sted til et anden? Svar på de mange spørgsmål forsøger museet at få rede på gennem anvendt arkæologi.
Et af midlerne er at bygge kopier eller rekonstruktioner af de fundne skibe så nøjagtigt, som vikingerne gjorde det. Såvel bygningen som sejlads med skibene giver en masse svar på, hvordan vikingerne har bygget og sejlet med deres skibe.
Jens Husby, der bor tæt på Ejby, har i mange år deltaget i livet omkring museet, og denne aften fortæller han og viser billeder af de spændende aktiviteter og sætter fokus på, hvordan det er at være medlem af et af museets skibslaug.
Børn i følge voksne har gratis adgang. Der sælges kaffe/te og hjemmebagt kage i pausen. Alle er velkommen.
Foredraget løber af stabelen torsdag den 19. november kl. 19.30 i Ejby Medborgerhus.
pm