Et øjeblik i Augustiana
Den nyeste udstilling hos Galleri Nørballe/Augustiana hedder 'Et øjeblik' og er med Nana Agger. Det er i det røde palæ. På udstillingen vises bl.a hendes nyeste værker over emnet sort sol samt en del rejsebilleder.
I Nana Aggers univers sættes naturalistisk og uhåndterligt op imod og væves ind i hinanden, materiale og billedmæssig illusion kolliderer, så erindringsglimt og konkret kunstoplevelse flimrer i beskueren.
Kunstneren fortæller med sine alternative virkeligheder væsentlige ting om alle de små og banale og dejlige og trælse ting i menneskers tilværelse, der tilsammen udgør det store livets tæppe, der tager sig allersmukkest ud, når det trævler lidt.
Udstillingen kan ses frem til den 13. december. Åbningstiden er onsdag til søndag fra kl. 12 til 16. Entré er 20 kroner.