Fortsæt til indhold

Læs Lørdags-Avisen allerede om torsdagen efter nytår

Lørdags-Avisen skifter udgivelsesdag efter nytår – fremover vil avisen være på gaden allerede om torsdagen.

Arkiv
Martin Rasmussen

AVIS: Fra og med det nye år vil ugens nyheder fra Lørdags-Avisen lande hos læserne allerede torsdag de fleste steder. Det sker i forbindelse med, at vi skifter udgivelsesdag fra uge 1 i 2016.
- Udviklingen går mod en tidligere planlægning af weekendens aktiviteter og indkøb, hvor fredagen i større og større grad inddrages som en del af den samlede weekend. Ved at flytte vores udgivelse til torsdag/fredag imødekommer vi et stort behov hos både vore læsere og annoncører, siger Martin Foss, administrerende direktør i Køge Medie Center.
- Vi er stadig den samme avis, som bringer det lokale stof og de lokale tilbud til områdets beboere på samme måde, som vi altid har gjort – derfor hedder vi naturligvis også fortsat ”Lørdags-Avisen”, siger han.
Hidtil har de fleste modtaget avisen fredag, men fremover vil størstedelen af modtagerne altså kunne læse avisen allerede torsdag, mens nogle fortsat vil få avisen fredag.
Samtidig nedlægges Lørdags-Avisens budkorps pr. 31. december.
Derefter vil Post Danmark stå for distributionen af avisen. I den forbindelse sender vi en stor tak for indsatsen til de mange hundrede bude, der i en årrække har sørget for den ugentlige levering af Lørdags-Avisen.