Den blide kæmpe

Han har været en naturlig del af hele mit journalistiske liv.
Samson.
Ham den store behårede bamsefar af en gorilla. Hele kommunens største alfahan, som var så stærk, at han ikke engang gad gå i byen for at slås (hvis ellers han fik udgangstilladelse), for han ville vinde uanset hvad. Endda uden at få sved på den behårede og brede pande.
Samson, altså ham fra sagnet, havde sin styrke i håret. Samson, altså ham fra Givskud, havde sin styrke i musklerne. Han var brølstærk.
Men nu er Samson død. Sådan går det med en cirka 45-årige gorilla. Så er man i den verden oppe i årene, og helbreddet svigtede ham, og til sidste måtte den gamle sølvryg give op.
Han vil blive savnet. I hvert fald hos mig, for Samson har jeg fulgt siden 1999, hvor jeg mødte ham for første gang. Givskud Zoo havde dengang indvielse af det dengang nye, store og meget flotte anlæg, hvor gorillaerne nu skulle boltre sig i.
Så jeg, og resten af den danske presse, var mødt op.
Der stod jeg så og skrev krusseduller på blokken, og en eller anden prinsesse skulle klippe den røde snor, og det gjorde hun så.
Smart som livet uddeler roller, og de roller tager vi så til os.
Og Samson havde sin egen rolle den dag. Han var nemlig alfahannen, men han var på udebane. Han kendte jo ikke noget til det nye anlæg, så da døren blev åbnet, så turde han ikke gå ud. Der stod han som en anden kylling og var forvirret, men han tog det dog stille og roligt, trods alt. Men der kunne jo være en anden, og større, alfahan derude, og derfor var Samsom meget påpasselig. Der gik det op for mig, at i dyreriget er rollerne tydelige. Naturen er barsk.
Men hvad Samson jo ikke vidste var, at hans nye kongerige var så trygt, som det overhovedet kan være, men det gik langsomt op for ham, og siden har han været kongen i Givskud.
Nu er han så død, og det var en historie, der endte i stort set alle medier. Det er sjældent, at et dyr får en nekrolog og endda bliver nævnt i Radioavisen. Sidste gang det skete, er vel snart tilbage ved til den legendariske hest, Tarok,
Samson, min ven. Jeg har tit været i Givskud Zoo siden den dag i 1999, og hver gang har jeg lige skulle hilse på dig, for det skulle jeg bare. Kunne ikke lade være.
Du var meget populær, hvilket dine 12.000 følgere på Facebook jo da vidner om, men jeg har dig mistænkt for, at alt det var du ligeglad med, bare der var lidt mad at spise, og lidt hunner at hundse rundt med.
Men hvorfor var du så populær? Jeg mener, du var jo trods alt bare et dyr.
Jeg tror, at verden elsker stærke mænd, men verden er også fyldt med mærkelige, stærke mænd, der ikke ligefrem hviler i sig selv.
Der er onde stærke mænd, der er stærke mænd med mindreværdskomplekser, og der er ynkelige, stærke mænd.
Men Samson var bare stærk, og hvilede totalt i sig selv. Han skulle ikke bevise noget, for han kendte til sit værd og sin styrke, og opførte sig værdigt. Han var en imponerende stærk gentleman, og den slags 'mænd' har vi respekt for.
Kære Samson. Må du hvile i fred deroppe i gorilla-himlen sammen med King Kong og de andre gutter. Så kan I få jer et spil Donkey Kong og ellers bare slappe af og fortælle hinanden abekatte-historier.