Fortsæt til indhold

Juleskibet fejrer 25 års jubilæum

Det populære skib lægger til kaj i Køge i weekenden 28.-29. november

Arkiv
Arkiv

JULETRADITION: En god juletradition i Køge er, når det populære Bornholmske juleskib lægger til kaj i Køge Havn.
I år er der endda tale om 25 års jubilæum for Juleskibet med lækre besøgspræmier til de heldige. Bornholm kommer til Køge – i weekenden den 28. og 29. november.
Elsker du Bornholm og alle øens fantastiske produkter, så er det i den weekend du har mulighed for at komme ombord på BornholmerFærgens Juleskib.
Skibet Povl Anker er ladet med Bornholmske specialiteter lige fra ost, sennep, øl, chokolade, pølser, blodpølse, småkager, lyserøde julekagegrise, honningsyp, snaps, fisk og masser af keramik, glasting, strik, smykker, sæber og selvfølgelig også både store og små nisser.
Så det er her, du kan købe dine julegaver eller dejlig mad til julefrokosterne.
Der er også mulighed for at nyde en let anretning, gløgg og æbleskiver m.m. i Bistroen ombord på skibet.
Du kan læse mere om juleskibet på www.juleskibet.dk – og blive løbende opdateret med navne på producenter af de forskellige produkter.
Juleskibet er åbent lørdag fra kl. 10.00–18.00 og søndag fra kl. 10.00–16.00.
Juleskibet ligger til kaj på Batic Kaj i Køge
Billetter kan købes i forsalg her.