Elektriker køber farfars firma
Peter Tramm har købt det sirma, som hans farfar stiftede for næsten 100 år siden
Per 1. oktober har Skrydstrup El service overtaget Tramm Installation, som Peters farfar Peter Heinrich Tramm stiftede i 1920 og Peters far Harry Tramm senere drev, for så senere at overhænde til tre svende i firmaet.
"Det er lidt, som en ring der er blevet sluttet, og det har glædet mig meget, at Bjarne og Peter, som har drevet forretningen i mange år, har passet godt på firmaet, så må vi i fællesskab sørge for at forretningen bliver drevet fremad således, at vi kan holde et 100 års jubilæum om ganske få år," smiler Peter Tramm.
"Peter Hansen, som er den ene af de tidligere ejere, skulle på pension, så da muligheden bød sig faldt vi hurtigt i snak omkring muligheden, for at slå kludene sammen. Det var heldigvis en idé som tidligere medejer Bjarne Prehn var hurtig til at takke ja til," fortæller Peter Tramm.
"Den administrative del af det at drive en el-forretning i dag, fylder mere og mere. Det er en af de primære grunde til, at jeg hurtigt kunne slå til, da muligheden bød sig.
Det gør, at jeg kan arbejde videre med det jeg holder af, nemlig el-arbejdet ude ved kunderne," siger Bjarne Prehn, som skal koncentrere sig om at passe de eksisterende kunder i Haderslev og opland.
Stort firma
Skrydstrup El service beskæftiger i dag 14 mand, og har til huse i industri kvarteret mellem Skrydstrup og Vojens hvor, hvor der er et stort opland at servicere.
"Vi glæder os til at kunne servicere endnu flere kunder i Haderslev området, og da Bjarne stadig har bopæl og kører ud fra lageret på Dalgade i Haderslev er muligheden oplagt," siger Peter Tramm og fortsætter:
"Sammenlægningen betyder samtidig, at vi kan drage nytte af hinandens faglighed og supplere hinanden både med mandskab, indkøb og administration. Som man siger: 2 plus 2 giver 5. Skrydstrup El service råder i dag over personale som er specialiseret i mange specialer såsom Industri-, Data og Fiber- og Lufthavns-installation, Automation."
"Samtidig er vi nu i stand til at tilbyde energioptimering samt husstands vindmøller til alle vore industri kunder via VE Solutions, som er en lille specialafdeling.
Som tager sig af energioptimering inden for Industrien, hvilket er et område, hvor der er klare muligheder, i at udvikle på, siger Peter Tramm og slutter:
"Vore kunder er i dag, en bred vifte af gode trofaste kunder og samarbejdspartnere, både private, udlejere og industri- og servicevirksomheder, boligforeninger, landbrugskunder og vi servicerer både kommunale og statslige institutioner."