Fortsæt til indhold

Solrød er den mest ejendomsvenlige kommune på Sjælland

Arkiv
Arkiv

SOLRØD: I en ny opgørelse over landets mest ejendomsvenlige kommuner går Solrød 43 pladser frem og snupper førstepladsen på Sjælland.
I 2015 nedbragte Solrød Kommune behandlingstiden for byggesager med 19 dage. Blandt andet derfor kan kommunen nu kalde sig Sjællands mest ejendomsvenlige ifølge en ny opgørelse fra Ejendomsforeningen Danmark.
Foreningen har for fjerde år i træk undersøgt, hvilke kommuner der skaber de bedste rammer for ejendomsbrugere og -ejere, og Solrød går denne gang 43 pladser frem og er således den mest ejendomsvenlige kommune på Sjælland.
Ud over at kommunen har nedbragt behandlingstiden af byggesager med 19 dage, så det i 2015 tager 91 dage i gennemsnit, er det også den lave gennemsnitlige timepris på 365 kroner for behandlingen af byggesager, der sikrer Solrød den flotte placering.
pm