Jubel og glæde i Jegerup
Julia Tabakova spiller Bach i Jegerup Kirke torsdag den 19. november
koncert ”Jeg har besluttet, at musikken til koncerten i Jegerup Kirke skal være tilgængelig for et forhåbentligt talrigt publikum”, fortæller organist Julia Tabakova, som giver koncert i Jegerup Kirke torsdag den 19. november klokken 19. ”Som grundstamme i koncerten har jeg valgt fem numre, som jeg rigtigt godt kan lide," tilføjer hun. Julia Tabakova har valgt musikken fra JS Bachs ”Veltempererede Klaver” . Hun ser frem til at levere en musikalsk rose tilgængeligt for enhver, garneret med afsæt i testamentets tekst, sammen med anden forklaring i form af genkendelig genfortælling. ”Jeg glæder mig meget til koncerten. Jeg spiller musikken omhandlende Jesu fødsel, og det er ganske enkelt en fortælling, som er så skøn. Den er fyldt med jubel og glæde." Julia Tabakova har barslet med bachkoncer som gennem lang tid. Helt tilbage fra konservatorietiden i Århus har hun haft lyst til at spille musik fra ”Veltempererede Klaver”, men netop Bach og klavermusikken kombineret med fortælling passer kun til en kirke. En mulighed, hun så udnytter nu. ”Jeg håber meget, publikum tager godt mod mig og JS Bach." Efter en forhåbentligt velbesøgt koncert, vil der for publikum være mulighed for et traktement i præstegården, hvor alle i fællesskab kan bundfælde en ypperlig musikalsk oplevelse. Pris for koncert og traktement er 50 kroner.