Hør om klima og deleøkonomi
Arkiv
De seneste år er der dukket hjemmesider op, hvor man kan låne eller leje ting og tjenester til hinanden uden om traditionelle udbydere. Det kan være alt fra værktøj til biler og boliger. Fordelen ved deleøkonomi er, at man kan leve mere bæredygtigt ved at dele med hinanden, for når man deler, behøver alle ikke have hver sin bil eller motorsav.
Mikael Bellers Madsen fra Danmarks grønne tænketank CONCITO beskriver deleøkonomiens klimapotentialer og giver praktiske eksempler på, hvordan man kan træffe mere bæredygtige valg i dagligdagen. Arrangementet finder sted i aften, tirsdag, kl. 19 på Aabenraa Bibliotek. Foredraget er arrangeret af foreningen Omstilling Sønderjylland.