Fortsæt til indhold

Kvartet spiller Carl Nielsen i Riddersalen

Arkiv
Arkiv

Den kommende koncert i Sønderborg Musikforening lørdag den 14. november er med Ensemble Nordlys, der er en kvartet bestående af violin, klarinet, cello og klaver.
Programmet ”Carl Nielsen 360°” drejer sig om den berømte danske komponist, som i år bliver særligt fejret i anledning af 150-året for hans fødsel.
Der vil blive spillet værker af hans forgænger, hans samtidige og hans efterfølger, dvs. komponisterne N.W. Gade, Rued Langgaard, Fini Henriques og Vagn Holmboe. Carl Nielsens egen musik vil naturligvis også blive spillet, bl.a hans violinsonate nr. 2 og melodier fra operaen Maskarade.
Koncerten finder sted i Riddersalen på Sønderborg Slot og begynder kl. 16.00.
Billetter kan købes ved indgangen eller på www.billetten.d.k