Uddannelse over Mortens and
Foto: Mette Sigtenbjerggaard Mange unge havde taget forældrene under armen og trodset det mørke efterårsvejr for at besøge årets uddannelsesmesse, arrangeret af UU-Roskilde-Lejre. Den fandt sted 10. november i den nye sportshal på Roskilde Katedralskole, der med over 2.000 kvadratmeter kan rummer op til 1.500 elever. Der var bekymring at spore rundt om i de 36 stande for, hvorvidt 8.-10. klasses-eleverne overhovedet ville dukke op, eller om andesteg og brunede kartofler trak mere. Men da dørene gik op, strømmede spændte, unge mennesker ind.
Slikboller og nøgleringe
Uddannelsesinstitutionerne uddelte materiale, så armene blev lange og øjnene store, men der var også adskillige sjove indslag og rig mulighed for snak med nuværende elever over boller og bolsjer. Blandt standene var Lejre produktionsskole, Kohinoor, som fremviste nogle af de håndværk, de beskæftiger sig med på skolen og lod de unge mennesker ‘slå søm i’ i kampen for at vinde nøgleringe. Roskilde Tekniske Skole fortalte om det nyeste skud på uddannelsesstammen som hestemanager, mens efterskolen Lindenborg gav et indblik i, hvordan elevernes hverdag indbefatter et socialt projekt, der rækker langt ud over Gevninge; De har sponsorbørn i Rumænien, som en håndfuld elever årligt besøger. De unge mennesker skal vælge uddannelse senest 1. marts. avk@roskildeavis.dk