Vi er godt tilfredse med politiet
Arkiv
Både dansk politi som helhed og Syd- og Sønderjyllands Politi får flotte karakterer af borgerne i Reputations Institutes årlige undersøgelse af politiets omdømme. Politiet har fået en samlet såkaldt Pulsescore på 79,5 ud af 100 mulige, og Syd- og Sønderjyllands Politi har fået en Pulsescore på 83,0, som er det, der kaldes et fremragende omdømme på højeste niveau. Pulsescore er borgernes umiddelbare og følelsesmæssige opfattelse af organisationen. “Det er en anerkendelse af både vores dygtige medarbejdere og den måde, det daglige arbejde bliver tilrettelagt og prioriteret på,” siger politidirektør Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.