Fortsæt til indhold

Julegudstjeneste flyttes til skole

Sct. Jacobi Kirke er i øjeblikket ved at blive renoveret - det går ud over julegudstjenesten

Arkiv
Kim Schou

Hvis der er noget, der er ligeså sikkert som præstens Amen i kirken, ja så er det, at kirken altid er fyldt op juleaften. I Varde handler det om cirka 2500 kirkegængere denne ene dag.

"Vi har dog bare den udfordring, at kirken er under renovering og ikke bliver færdig før næste år," fortæller sognepræst Morten Thaysen til Lokalavisen. Det problem er dog nu blevet løst.

"Ja vi holder fire julegudstjenester på Sct. Jacobi Skole i deres fine multisal den 24. december, og det bliver, som vi plejer, kl. 12, 13.30, 15 og 16.30. Det skal nok gå."

"Vi regner med, at der bliver lige så mange siddepladser som i kirken. Orglet erstattes med klaver plus noget andet, men det arbejdes der på," tilføjer sognepræsten.

Hvad så med et alter?


"Et alter, ja det hele er så nyt, at vi først er ved at finde ud, hvordan det skal indrettes. Men det skal nok blive pænt," slutter Morten Thaysen.