Religion i demokratiet
BYGNINGEN AF EN NY MOSKE i Allehelgensgade 11B skal nu i gang, fremgik det i avisen for en uge siden. Blandt Roskildes 86.000 indbyggere er der 4.000 muslimer, og de vil bygge et flot samlingssted og kulturhus til erstatning for de gamle nedslidte lokaler i denne baggård.
Nyheden gav mange reaktioner på avisens Facebook-side. En god del var positive og så det som et udtryk for integration i det lokale samfund, men adskillige var stærkt negative og nærmest hadske i tonen. Eftersom det er en offentlig debat fortjener nogle af disse synspunkter også et par ord med på vejen.
DET MÅ STOPPES OG FORBYDES, skriver nogle – uden at argumentere nærmere. De overser i hvert fald, at byggeriet er fuldt lovligt og foregår ud fra en lokalplan, der er godkendt på normal vis i byrådet.
Helt overordnet er det også mod alle love og regler i det danske demokrati, hvis nogle ønsker at forbyde eller udrydde bestemte trosretninger. Vores Grundlov garanterer netop religions-frihed, og den må så gælde for alle uden undtagelse.
ENKELTE KRÆVER ÅBENTLYST, at muslimer åbenbart skal fjernes fra Roskildes overflade. De ulejliger sig dog ikke med at forklare, hvordan det skulle foregå på lovlig og retfærdig vis.
Helt teoretisk findes der vel kun to muligheder. Enten skal de alle afsværge deres religion, som man så tidligere, når tilhængere af den ene eller anden hellige tro for frem og dræbte eller omdøbte slagne fjender. Sådan som korsfarerne gjorde i gamle dage, og IS gør nu i Mellemøsten. Eller ved at smide folk ud af landet. Forhåbentlig kan alle indse, hvor langt ude det er.
DE LOKALE MUSLIMER i Roskilde betaler selv 15 millioner for deres nye moske. Vi har indsamlet og lånt pengene for ikke at komme i lommen på forkerte kræfter udefra, forklarer deres formand Tuncay Yilmaz stolt i avisen.
Så bliver han straks mistænkeliggjort af et par stykker, der helt ud i den blå luft hævder, at det er sikkert bare fup, og at islamister er ude på at overtage hele byen. Men i virkeligheden bør roskildenserne være glade for, at kommunens muslimske mindretal har ledere som Tuncay, der arbejder for, at tilhængerne af denne religion bliver en del af vores lokale demokrati. Disse gode kræfter udgør faktisk den bedste garanti mod fundamentalisme og radikalisering.
RELIGION ER BARE OVERTRO og kan ikke tages alvorligt i en moderne, oplyst verden, siger andre. Rent filosofisk er det efter min opfattelse rigtigt nok, men jeg har også bidt mærke i, at denne form for kritik især rettes mod Islam, og så kan man jo godt mærke en hensigt.
I et demokrati gælder det om at respektere de andres opfattelse eller tro, ikke mindst når man er uenig. Denne tolerance er en vigtig forklaring på, at vores land i dag er et af verdens rigeste,. Derfor vil mange gerne hertil, når de flygter fra andre lande, hvor man ikke har denne debat og frihed, der skaber et udviklet og velstående samfund.
DEN AFGØRENDE FORSKEL findes i dag ikke mellem den ene eller anden tro, ateister, socialister, borgerlige osv. Den store fare kommer fra alle dem, der ikke kan- eller vil acceptere, at andre har en anden opfattelse.
Når nogen har de overjordiske magter bag sig, i form af en gud, en profet, stjernetegn eller noget helt fjerde, har de jo altid den evige sandhed på deres side, og der er ikke mere at diskutere. Så er det nemlig ikke os mennesker, der selv kan eller må bestemme, hvordan vores samfund skal indrettes og fungere.
ROSKILDES MUSLIMER bekender sig heldigvis altovervejende til vores folkestyre. Derfor er det vigtigt, at vi nu også giver dem plads og mulighed for at udøve deres:
RELIGION I DEMOKRATIET