Søltoft kommer til Sønderborg
Af Sebastian MacKay
Ruben Søltoft giver første oneman-show på Sønderborghus
I Rubens Søltofts første onemanshow får publikum et ærligt indblik i hans underlige univers. En slags privat rundtur i hans fritsvævende hoved. Rubens hjerne er skør og knudret og har aldrig kunnet holde fokus længe nok til at læse en bog.
Til gengæld leverer han sine fortællinger uforudsigeligt, fantasifuldt og med en oprigtig indlevelse.Han har været en af fremtidens store komikere fra det øjeblik, han trådte frem i rampelys.
Det lover med andre ord godt, når den danske komiker indtager Sønderborghus 18. november klokken 19.