Fortsæt til indhold

Cash og Elvis besøger Næsbjerg hus

Den 21. november kan man opleve Karsten Holm & cash-Trioen

Arkiv
Arkiv

Publikum har taget koncertfortællingen om Johnny Cash til sig, og succesen fortsætter. Karsten Holm & Cash Trioen turnerer flittigt til landets kirker, kulturhuse og foreninger og den 21. november klokken 20.00 spiller Karsten Holm & Cash-trioen i Næsbjerg hus, Krovej 7, Næsbjerg, 6800 Varde med konceptet ”HISTORIEN OM JOHNNY CASH.

Ud på landevejen

Siden starten i sommeren 2013 er det gået over stok og sten og gennem land og by for orkestret. De har giver koncerter i alle dele af landet fra Nordsjælland til Lolland over Fyn og til talrige steder i Jylland.

Cd'en ”Ring of Fire”, udgivet i efteråret 2013 og med en lang række af sangene fra koncerten, fik airplay flere gange på P4, blandt andet hos Madsen på P4.

Historien om Johnny Cash

Koncertfortællingen handler om Johnny Cash og de indre kampe, han hele sit liv udkæmpede, og som udmøntede sig i de sange og fortolkninger, han efterlod til denne verden.
Karsten Holm fortæller om Cash' tro, hans dæmoner, stofferne og alkoholen, hans kamp for at holde misbruget nede og den evige kamp mellem det gode og det onde.

Musikalsk fokuserer bandet især på de sidste 10 år af Johnny Cash' liv med de anmelderroste ”American Recordings”.

Musikken er primært akustisk, og sangene får i hænderne på de fire musikere deres eget liv og fortolkning.

Publikum vil opleve sange af Cash selv, men i lige så høj grad sange, som han fortolkede, af eksempelvis Kris Kristoffersen, Hank Williams, Bruce Springsteen, Gordon Lightfoot og mange flere. Der vil også være nogle af de store hits i Cash' velkendte ”Boom Chicka Boom”-stil så som ”Ring Of Fire” og ”Get Rhythm”.

Efter Cash-Trioen optræder Elvis aka Karsten Holm med sit Elvis-show. Her får man 30 minutters frit fortolket Elvis-historie. Sangene er nøje udvalgt så de passer ind i historien, som dækker hele Elvis-perioden fra 1954 til 1977. To forskellige kostumer, masser af humor - kort sagt: Live - Las-Vegas og lækkert hår.