Nu åbner der igen Posthus i Jerne
Arkiv
Nu kan borgerne i Jerne-området se frem til igen at få et posthus. Det sker 17. november, når Post Danmark slår dørene op til et posthus hos MP Marked på Kvaglundvej 47. Her kan der hentes og sendes pakker samt købes frimærker og pakkeporto.
“Vi glæder os til samarbejdet med MP Marked og ser frem til igen at tilbyde vores kunder i Jerne-området muligheden for at klare postærinder lokalt,” siger Anja T. Nielsen, kundechef i Post Danmark, i en pressemeddelelse.
I det nye posthus kan kunderne hente og sende breve og pakker samt købe frimærker og pakkeporto.
Alle posttilbud kan benyttes i hele MP Markeds åbningstid alle ugens dage fra kl. 8.00-20.00.