Sundhedsdirektør forlader sit job
Jens Elkjær forlader jobbet som sundhedsdirektør i Region Syddanmark. På et møde i Region Syddanmarks forretningsudvalg udtrykte et mindretal i regionsrådet offentligt mistillid til sundhedsdirektøren. I forlængelse af mødet har regionsrådsformand Stephanie Lose og sundhedsdirektøren drøftet situationen.
“Det er en bekymring, jeg tager til efterretning, men også deler, selvom jeg beklager situationen dybt. Jeg har drøftet det med gruppeformændene og vil på den baggrund mandag den 23. november bede forretningsudvalget og regionsrådet om mandat til at forhandle en fratrædelsesaftale.” et rigtig godt samarbejde med Jens Elkjær. Jens besidder nogle faglige kompetencer, som jeg sætter stor pris på og har meget stor respekt for,” siger Stephanie Lose.
Jens Elkjær vil i en periode arbejde med at overdrage sine opgaver. Ledelsen af sundhedsområdet vil indtil videre blive varetaget af regionsdirektør Jane Kraglund og konstitueret direktør Mads Haugaard.
Region Syddanmarks medarbejdere er orienteret om fratrædelsen.