De udsatte ved bedst

Erik Schmüser har lagt et liv som alkoholmisbruger bag sig. Nu bidrager han i Udsatterådet med viden om, hvad han tror på gavner andre udsatte. Til gengæld føler han sig stærkt beriget af møderne i rådet, både af mødet med andre og ved at få ny viden. Han savner ikke sin afhængighed eller misbrugsmiljøet – men han savner at få et arbejde.
"Der er brug for en modvægt til behandlerne og de andre professionelle i Udsatterådet. De ønsker helt sikkert at gøre det bedste for de udsatte – men de ved bare ikke altid, hvad det bedste er. Derfor synes jeg, det giver god mening for mig at være i Udsatterådet. Jeg synes, jeg gør en forskel. Og jeg kunne ønske, at flere udsatte ville være med i rådet – ikke mindst repræsentanter for andre grupper af udsatte, for eksempel unge," siger Erik Schmüser.
Erik var forleden til seminar på Sandbjerg Gods, hvor han sammen med resten af Udsatterådet satte fokus på, hvilke opgaver rådet skal prioritere i de kommende år.

Droppede ud

"Jeg har været med, siden Udsatterådet blev etableret i efteråret 2013. Jeg har i sommer været ved at droppe ud, fordi jeg har været rigtig ked af, at jeg efter arbejdsprøvningen på Reva ikke har fået job. Det var helt fantastisk at være på Reva. Det gav mig virkelig mod på livet. Jeg besluttede for eksempel at droppe den medicin, jeg ellers fik dagligt for at dæmpe trangen til at drikke. Det gav mig virkelig et supergodt spark bagi at være på Reva. Men det har været nedtur at opdage, at det næsten er umuligt at få et fleksjob. Jeg er 52 år og ufaglært. Os er der mange af, og der er ikke rift om os. Jeg har søgt rigtig mange job, og jeg bliver bare ved. Det må lykkes en dag," siger han.
Erik Schmüser besluttede at blive i rådet, og nu arbejder han så for at gøre en forskel dér:
"Jeg er enig med vores formand Jørgen Jørgensen og resten af rådet i, at der er brug for en hytteby til en håndfuld udsatte, så de har et hjem, selv om de ikke kan eller har noget ønske om at stoppe deres misbrug og ikke kan klare at bo i en almindelig lejlighed. Det handler om anstændighed, men også om økonomi. Herbergerne og forsorgshjemmene er både for dyre og for dårlige løsninger for dem. Jeg er glad for, at vi har skurvognene til glæde for både misbrugerne, der er fri for at sidde i det offentlige rum, og byens øvrige borgere, og det er godt, der er én på vej i Nordborg også. Og så har vi nu andre opgaver, vi må i gang med."

Ædru i tre et halvt år

Erik har været ædru i tre et halvt år. I starten var der mange fra misbrugsmiljøet, der kontaktede ham, når de manglede gode råd, husly eller penge til øl.
"Jeg havde svært ved at sige nej i starten. Men jeg lærte efterhånden, at jeg måtte sige fra for at beskytte mig selv. Selv om jeg i dag føler mig stærk og godt rustet til fremtiden, så er 'min skal' ikke så tyk endda. Årene med misbrug har givet mig epilepsi, og min mave er sart. Jeg skal begrænse mængden af kaffe, og jeg skal gerne holde mig i gang med gåture osv."

Arbejdede på Nordsøen

Eriks misbrug begyndte, da han i begyndelsen af 00'erne arbejdede på Nordsøen og havde fri og var 'på land' 14 dage i træk. Der var alkoholforbud på boreplatformene. Men så blev der taget revanche i land.
Erik stammer fra Christiansfeld men flyttede på et tidspunkt i 90'erne til Vester Sottrup. Alkoholen kostede undervejs ægteskabet og også kontakten til børnene, som dog er ved at genopstå. Efter en periode med arbejde i Christiansfeld vendte han for syv-otte år siden tilbage til Sønderborg, og her føler han sig nu rigtig godt tilpas. Med et nyt liv som ædru og med en opgave i Udsatterådet med at hjælpe andre udsatte.