Manden på pletten

Poul Lindor Nielsen, der gennem 21 år var borgmester først i Ramsø og siden i den nye Roskilde storkommune, fylder 70 år den 18. november. Han vil frem for alt blive husket for sin fantastiske evne til gang på gang at være det rigtige sted som: Manden på pletten. I fodbold taler tilhængerne henrykt om farlige angribere som Gerd Müller eller Hans Aabech, der dukker op ud af ingenting og afgør kampene med vigtige mål. Den samme enestående evne til at score politisk viste Lindor gentagne gange. Fodbold har i øvrigt altid haft hans store interesse, lige fra han som ung var en habil spiller hos Frederiksberg Boldklub. Den unge typograf, der første arbejdede på trykkeri og senere som konsulent hos AOF's forlag, fulgte med strømmen i velfærds-samfundets udflytning fra storbyen til et parcelhus i Snoldelev, hvor han og familien slog sig ned. Med sin store interesse for politik og samfundsforhold blandede han sig snart i de lokale forhold og blev i 1974 for første gang valgt af Socialdemokratiet til kommunalbestyrelsen i Ramsø. Det var dengang var en typisk landkommune, hvor Venstres vellidte sognekonge, Henry Berg Olsen havde et meget solidt flertal og udtalte de bevingede ord: 'Det er min kommune'.

Den første scoring

Sådan så det også ud til at skulle fortsætte, men Berg Olsens efterfølger havde en evne til at lægge sig ud med vælgerne, og så var der pludselig et S-SF-flertal for Lindor som borgmester fra 1990. Her kom hans første store scoring. Han forstod imidlertid også at gribe chancen og øgede sit flertal fra valg til valg, fordi han overfor Ramsø-borgerne virkede tillidsvækkende og var godt inde i alle sagerne. Ved den store kommune-sammenlægning i 2005 var det først meningen, at Ramsø skulle sammen med naboerne i Solrød, hvor der var kæmpestort Venstre-flertal, og så var Lindors borgmester-karriere nok stoppet. Men de to kommuner kom på kant, og så valgte Ramsø efter en afstemning at slutte sig til Roskilde - i stedet for at gå sammen med de tre landkommuner Lejre, Hvalsø og Bramsnæs.

Sensations-scoring

Som Socialdemokratiets eneste siddende borgmester blev Poul Lindor Nielsen valgt til partiets spidskandidat til valget i den nye Roskilde storkommune i 2005, og her præsterede han nok sin mest opsigtsvækkende scoring. Hans egen hjemmebane Ramsø var oprindeligt Venstre-land, der skulle lægges sammen med en anden V-bastion Gundsø plus den ellers røde købstad Roskilde, der imidlertid havde fået en vellidt V-borgmester i Bjørn Dahl fra 2001. Den ligning lignede sikkert genvalg til sidstnævnte. På selve valgaftenen så det også længe ud til at gå den vej. Men da de sidste stemmer var talt op, havde Lindor fået flertal sammen med SF og Enhedslisten, fordi Ramsø-borgerne ikke ville drukne i den nye storkommune og derfor havde stemt massivt på deres egen borgmester. Poul Lindor kunne selv dårligt tro sine egne øjne og sagde ofte: - Tænk, at en bondeknold som mig skulle blive borgmester i Roskilde.

Scoring med Stougaard

Lige fra begyndelsen gjorde hans modstandere det heller ikke let for ham. Mens han var taget på ferie, indgik den slagne Bjørn Dahl sammen med venstrefløjen fra SF og El. et meget dyrt budget-forlig, som hans eget parti derefter var tvunget til bare at tilslutte sig. Kommunens økonomi kom til at lide under det i de efterfølgende år med krisen og lukningen af Roskilde Bank i 2008, hvor det så var Lindor, der nok kom til at spare mere, end det ellers havde været nødvendigt. Ved valget i 2009 blev SF den store vinder og Roskildes næststørste parti under ledelse af Henrik Stougaard, som de borgerlige tilbød at gøre til borgmester for at få væltet Lindor. Den erfarne SF-politiker, der senere brød med sit parti under dets deltagelse i regeringen, var dog bange for at blive gidsel hos et borgerligt mindretal. I stedet fik Lindor bolden, og kunne score borgmesterposten igen, selv om SF selvfølgelig tog sig godt betalt med de to vigtigste formandspladser.

Scoring med Joy

Lindors sidste vigtige scoring kom, da han i 2011 trådte tilbage og overgav borgmesterposten til den da kun 30-årige Joy Mogensen, som nu ser ud til at kunne fortsætte i mange år. Før valget i 2013 havde veteranen ellers sagt, at han ville stoppe. Men han besluttede sig alligevel for at tage en tørn til for at trække nogle stemmer, der måske kunne blive afgørende for valget, og nu har han en mere tilbagetrukket rolle i byrådet. Han er også flyttet fra huset i Snoldelev og til en lejlighed i Duebrødre Kloster. Poul Lindors særlige styrke har i alle årene været en form for urokkelig soliditet, der både gør omgivelserne trygge og skaber tillid til, at han ved, hvor han vil hen. Hans evne til at være på pletten sikrede nogle uventede og afgørende mål, der bragte ham langt.