I vild fart efter ambulance
En ambulance på Taulovmotorvejen kontakede Lokalpolitiet Fredericia torsdag klokken 12.35. Ambulancen kørte udrykningskørsel med 140-160 kilometer i timen.
“Bag ved ambulancen ligger der en personbil, og på et tidspunkt ligger den med så kort afstand til ambulancen, at ambulanceføreren ikke kan aflæse nummerpladen,” oplyser Lokalpolitiet i Fredericia.
Ambulanceføreren overvejede at afbryde udrykningskørslen, men af hensyn til patientens tilstand fortsatte han.
Senere lykkedes det politiet at finde frem til personen, der kørte efter ambulancen. Der er tale om en 52-årig mand fra Haderslev.
“Han får som minimum et klip i kørekortet og 2.000 kroner i bøde. Vi skal have ambulancepersonalet grundigt afhørt og have en juridisk vurdering, om det kan holde til en betinget frakendelse af førerretten,” oplyser politiet.