Fortsæt til indhold

En velkommen gæst med en god gave

Arkiv
Arkiv

Tandslet Ungdoms- & Idrætsforening (TUI) fik torsdag aften besøg af filialdirektør Karina Jepsen Toftebjerg, der på vegne af Nordea Sønderborg og Nordeafonden overrakte foreningen en check på 10.000 kroner.
”I TUI er vi rigtig glade. Vi kan nu sende flere af vores instruktører på kurser, så de kan dygtiggøre sig og give gymnasterne endnu flere gode oplevelser på de forskellige hold. Uanset om det er børne- eller voksenhold, rytme, spring, dans, CrossFit eller andre af vores hold, så kan vi nu bedre efterleve vores målsætning om at have veluddannede instruktører i alle aldre på alle hold,” siger Kirsten Bonde, der som kasserer i foreningen havde indstillet TUI til Nordeafonden.
TUI tilbyder breddeidræt for at skabe socialt fællesskab, glæde og gode oplevelser i lokalområdet. Der er mange frivillige tilknyttet foreningen, der også laver forskellige motionsarrangementet i samarbejde med andre lokale foreninger I området.
Nordea Sønderborg støtter via Nordeafonden op om lokale initiativer og uddeler fire gange årligt støtte til aktiviteter, der fremmer det gode liv indenfor sundhed, motion, natur og kultur. Fonden har et almennyttigt formål og støtter bredt tilgængelige projekter.

En stor check gjorde torsdag aften i TUI bedre end ventet. (Privatfoto)