Lokale rockgrupper fyrer den af i Augustenborg
Route 45 og Rock4dummies spiller i Kultursalen
Arkiv
De lokale rockgrupper Route 45 og Rock4dummeis spiller fredag den 20. november kl. 20.00 i Kultursalen i Augustenborg.
Route 45 er et cover-band der serverer god, velklingende blues/rock musik med en snert af pop. Repertoiret rummer velkendte fra bl.a. Bruce Springsteen, Billy Idol,
Gary Moore, Eric Clapton, Dire Straits og Gasolin.
Gruppen består af Thomas Olsen (vokal og bas), John Rosenberg (guitar), Mikkel Clausen (vokal, guitar og keyboard) og Peter Danielsen (trommer).
Rock4dummies spiller de fede gode gamle hits med fede guitarsoloer sing along rock'n cover.
Der er mulighed for buffet fra kl. 18.30. Billetter kan bestilles på www.mif.dk/kultur.