Fortsæt til indhold

Ved du hvem, der arver hvem?

Arkiv
Arkiv

Ved du hvem, der arver hvem? Når I er samlevende? Gift? Har fælles børn eller hver jeres børn?
Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på, hvis du møder op hos ADVODAN i Kolding den 25. november. Her vil familieretsadvokaterne Bodil H. Ravn og Signe Brodtkorb være klar med en gratis gennemgang af dine arveforhold, og hvis du allerede har et testamente, gennemgår de også gerne det, for at se om der er behov for tilpasninger.
- Et testamente kan på mange måder sammenlignes med en forsikring, så lige såvel som man løbende foretager et forsikringstjek, bør man også få foretaget et tjek af sit testamente, så man er sikker på, at det lever op til de ønsker, man har, siger advokat Bodil H. Ravn, mens Signe Brodtkorb supplerer
- Vi ved fra tidligere arrangementer, at mange bliver overraskede over arvereglerne og over at finde ud af, at det eksempelvis kan være svært at blive boende i huset, når ens ægtefælle går bort, hvis man ikke har sikret sig rigtigt. Åbent hus arrangementet løber af stablen onsdag den 25. november mellem klokken 8.30 og 16.30 hos ADVODAN, Buen 12 i Kolding. Arrangementet er gratis, alle er velkommen og det er ikke nødvendigt at melde sig til på forhånd.