500.000 til RUC-forsker
Ole Helby Petersen, der er lektor på RUC, har fået Tietgen-prisen på 500.000 kroner for sin forskning i, hvordan den offentlige og private sektor kan udvikle deres samarbejde til gavn for både borgerne og danske virksomheder. Ifølge priskomiteen er denne forskning både aktuel og vigtig i disse år, fordi et wstigende antal ældre og økonomisk smalhals truer den offentlige velfærd. Desuden sætter Helby Petersens arbejde fokus på, hvordan erhvervslivet i samarbejdet med den offentlige sektor kan skabe en ny teknologi, der både giver private job og ny eksport. - Vi har brug for erhvervsrettet forskning for at udvikle et frugtbart samarbejde på dette komplekse område. Ole Helby Petersen bringer os tættere på et svar om, hvad der virker og ikke virker, sagde Peter Møllgaard, som er formand for priskomiteen og professor ved CBS.