Musikere med spilleglæde gæster Hugo
MUSIKAFTEN: Hugo's Kælder i Brogade 19 i Køge kan for første gangbyde velkommen til Cover Trio The New Blue Flames. Det sker torsdag den 26. november kl. 20.00.
En cover trio bestående af bas, trommer, guitar/sang, der spiller et sammenkog af old School rock numre, blues Vibe og lidt country på den svedige måde - alt sammen serveret af 3 musikere med masser af spilleglæde, live-erfaring og musikalsk overskud.
Inspirationen til navnet, og denne trio, kommer fra Jimi Hendrix' første band i New York, (The Blue Flames). Og ligesom Jimis gamle band, spiller The New Blue Flames cover numre med deres eget twist.
De har som musikere til sammen en live-erfaring på mere end 800 jobs fra koncerter i ind- og udlandet med forskellige projekter. Så mærk stemningen til bandets udgaver af bl.a. Jimi Hendrix, Rolling Stones, Black Crowes, ZZ Top, Georgia Satellites, Bob Dylan, Lynyrd Skynyrd mfl.
pm