Fortsæt til indhold

Ommer på Stændertorvet

Fliser skulle op igen og fæstnes med låsebånd for at ligge fast

Arkiv
Anette Gundlach

Nogle af de nylagte fliser på Stændertorvet skulle op igen og lægges på ny i denne uge.
Heldigvis drejede det sig kun om to rækker, hvor der var opstået problemer.
Ansvarlig for torvet Birgitte Løkke forklarer, at håndværkerne i starten havde lagt to rækker fliser ned først og derefter sat låsebånd på. Ved de efterfølgende fliser havde de lagt låsebåndet først.
- De fandt ud af, at den sidste løsning virkede bedst, derfor skulle de første fliser op igen, siger Birgitte Løkke og forklarer, at det går hurtigt for håndværkerne at lægge fliserne igen.
Derfor kan de sagtens holde tidsplanen, så torvet åbner for trafik og juletræ fredag 27. november.

Plads til træer

Omkring weekenden bliver træerne på torvet plantet. Det betyder, at en del af fliserne skal væk, så bedene nedenunder kommer frem.
Derefter skal en masse småting bringes i orden, før det sidste punktum endelig kan sættes for det nye torv.
Efterfølgende er der bare at vente på, at de mange fliser sætter sig, så pladsen bliver helt plan, som planlagt.

ag@roskildeavis.dk