Fuld palletyv på Industrileddet
Arkiv
Et par opmærksomme ansatte i en virksomhed på Industrileddet i Svogerslev opdagede ved 20.20 tiden, at en mand var ved at læsse nogle af firmaets paller ind i en varebil. Da manden fandt ud af, at han var opdaget, lagde han pallerne på plads og kørte fra stedet. De ansatte havde dog nået at notere bilens registreringsnummer, så det lykkedes for politiet at standse bilen på Lindenborgvej. Det viste sig, at den 29-årige mand, der kørte bilen også var påvirket af spiritus.