6 måneders fængsel til kniv-røver
Arkiv
Den 20-årige mand, der begik et røveri på Shell-tanken på Ringstedgade onsdag morgen, har fået en dom på seks måneders fængsel.
Dommen faldt, da den 20-årige var til grundlovsforhør fredag morgen. Han havde tilstået røveriet efter politiet havde anholdt ham natten mellem torsdag og fredag. Den tilståelse holdt han fast i, da han var i retten.
Den 20-årige var onsdag morgen kommet ind på Shell-tanken på Ringstedgade, hvor han truede sig til et mindre beløb ved at true med en kniv.
I første omgang lykkedes det ikke for politiet at finde ham, efter han var forsvundet fra gerningsstedet til fods. Men i løbet af dagen pegede politiets efterforskning på den 20-årige som gerningsmand. Det førte til, at han blev anholdt og sigtet for røveriet.
ja-