Spejlknuser på cykel
Arkiv
En 38-årig mandlig cyklist fra Jægerspris har åbenbart set sig rigtig gal på bilernes sidespejle. Han var blevet set knuse sidespejle på flere biler, mens han cyklede gennem Kirke Hyllinge.
Da politiet fandt manden, var det første han gjorde at knuse sidespejlet på politibilen med en hammer og ridse en rude. Bagefter forsøgte han at gemme sig på en nærliggende tankstation.
Politifolkene tog efter anholdelsen cyklistens tur gennem Kirke Hyllinge. Her fandt de otte biler med knuste sidespejle. Der er også kommet en enkelt anmeldelse fra en bilejer.
Den 38-årige blev efter endt afhøring kørt til undersøgelse på et psykiatrisk hospital.