Vandring med Fredslyset
Fredslyset kommer til Nordborg onsdag den 25. november 2015.
Det er 20. gang, at Sct. Georgs Gilderne i Danmark sender Fredslyset rundt i hele Danmark. Flammen spredes som et lys og symbol for fællesskab, forståelse, fred og venskab.
Flammen blev oprindeligt tændt ved den evige flamme i fødselsgrotten i Betlehem. I Danmark opbevares den gennem hele året i Sankt Laurentii Kirke i Roskilde
Sct. Georgs Gildet i Nordborg fortsætter traditionen for 11. gang med en vandring gennem byen med lanterner fra Bo- og aktivitetscenter Tangshave til Nordborg kirke, hvor arrangementet slutter med en kort andagt, hvor der vil være underholdning. Efter arrangementet er der kaffe eller saftevand og kage i konfirmandstuen.
Nordborg Gildet i samarbejde med DDS spejderne i Langesø/ FDF Nordborg opfordrer alle til at deltage i Fredslys-vandringen, der vil starte kl. 18.30 fra Tangshave. Der vil være et antal lanterner til udlån under vandringen.
Inden Fredslys-vandringen og efter arrangementet i kirken/konfirmandstuen vil det være muligt at få eget lys tændt ved Fredslyset. De, der ikke ønsker eller er i stand til at deltage i vandringen, er naturligvis velkomne til at deltage i andagten i kirken, som starter cirka kl. 19.