Sporene fra banken

DEN STORE RETSSAG om Roskilde Banks konkurs i 2008 og ansvaret herfor starter i denne uge. Den kommer til at vare i flere år og omfatter dokumenter på 30.000 sider.
Her i byen lever vi fortsat med følgerne af den store konkurs, så afgørelsen vil blive ventet med spænding. Men først er der grund til at fastslå, hvad sagen nu handler – og ikke handler - om.

INGEN SKAL I FÆNGSEL, for Bagmandspolitiet opgav for mere end et år siden at rejse straffesag mod nogen, da juristerne vurderede, at der ikke kunne fældes en dom. Dvs. at myndighederne mener, der ikke er beviser for, at der skulle være foregået noget ulovligt.
Den sag, som nu ruller, er en erstatnings-sag anlagt af statens såkaldte 'skraldespands-selskab' Finansiel Stabilitet, der overtog de kunder og engagementer, som andre pengeinstitutter ikke ville have fra Roskilde Bank.

EN MILLIARD KRONER lyder erstatningskravet til den tidligere direktion, bestyrelse og revision. Pålidelige kilder med kendskab til branchen er overbevist om, at sagen alene er rejst, fordi revisionen har en forsikring til en milliard, og Finansiel Stabilitet håber at få nogle penge ud af det.
Tabet i Roskilde Bank var 10 milliarder, og alle aktionærerne, der i mange tilfælde blev hårdt ramt, får intet ud af denne sag. Men nogle vil måske finde en form for trøst i, at folk, de stolede på, og som kostede dem penge, nu kan blive dømt til at betale erstatning.

EN SÅDAN DOM får dog mest symbolsk betydning. Flere af folkene i den gamle bank-ledelse er meget syge eller helt nedbrudte. De fleste har også lavet den såkaldte 'kone-finte', så værdierne er overført i partnerens navn, og der ikke er noget at komme efter.
De sagsøgte vil hævde, at de ikke vidste noget om, at daværende direktør Niels Valentin Hansen og- eller et par af hans fortrolige medhjælpere i et forsøg på hurtig ekspansion havde lånt milliarder ud til suspekte byggematadorer, som trak banken med i deres eget fald.

MEN UVIDENHED fritager ikke nødvendigvis for ansvaret i en bestyrelse og ledelse. Hvis bestyrelsesmedlemmer nu siger, at de ikke har gjort noget galt – kan netop det, at de ikke gjorde noget, måske gøre dem ansvarlige alligevel.
Under den kommende retssag vil det forhåbentlig blive tydeligt, om den karismatiske direktør Niels Valentin Hansen, der havde gjort banken til en stor succes gennem 20 år, virkelig var så enevældig, at han også står tilbage med ansvaret alene. Man må også spørge: Hvor var Finanstilsynet, der skal føre tilsyn med penge-institutterne henne?

NÅR MAN VURDERER SAGEN nu er det ofte med tilbagevirkende klogskab. Før krisen i 2008 havde mange ting en anden og højere værdi, og hvem kunne vide, at 'lokummet ville vælte' i USA og sprede sig til resten af verden.
Tusinder af lokale aktionærer tabte mange millioner på bankens krak, men de fleste af dem havde i mange år selv jublet over aktiernes store værdistigning for flere milliarder, der f.eks. betalte for nye badeværelser og køkkener rundt om i byen.

DEN VÆRSTE FEJL i Roskilde Bank var i virkeligheden, at de værdier, der var skabt og samlet her i byen gennem generationer, pludselig på få år blev sat over styr på spekulanter, der intet havde med vores område at gøre.
Efter Sparekassens fald i 1986 var Roskilde Bank blevet den store samlende lokale størrelse sammen med kommunen. Den havde kæmpe indflydelse på handelsliv, kultur samt sport. Byen savner fortsat denne kraft, men til gengæld er mange mindre aktører vokset frem uden længere at skulle stå i skyggen.
Afgørelsen i den aktuelle erstatningssag vil frem for alt få en moralsk betydning, så Roskilde definitivt kan komme videre og ikke længere skal traske rundt i:
SPORENE FRA BANKEN