Fortsæt til indhold

Søsterlogen delte penge ud

Arkiv
Af Sara Jacqueline Refstrup

Odd Fellow Ordenens søsterloge delte lørdag den 14. november penge ud til de almennyttige foreninger i Sønderborg.
Uddelingen foregik under festlige former i logehusets lokaler. De heldige foreninger som fik del i puljen på 20.000 kroner var Christianskirken til uddeling af julepakker, Natteravnene på Nordals, Ulkebøl Kirkens Julearrangement, KGGO gråsten og Dansk Røde kors Nordals til julehjælp.
På dagen blev logesalen med det 'Altseende Øje' også vist frem, og stoleliften blev taget i brug, så alle fik muligheden for at se salen inklusiv formanden for foreningen 'Kørestolsbrugere og Gangbesværede i Gråsten og Omegn' Svend Schütt.