Vibeke udgiver CD - og byder på kaffe
Fredag den 20. november klokken 10.30 lyder der stillee toner i Mølholm Kirke ved Kaffe- koncert med CD-release.
Organist ved Mølholm Kirke, Vibeke Astner, er netop nu CD-aktuel med hendes seneste CD ”Bach – en stille time”. Faktisk er den så ny, at koncertgængerne ved fredagens ”Kaffe-koncert” bliver de første, der oplever præsentation af CD'en. Der er da også en særlig tanke bag, at det netop er ved en ”Kaffe-koncert”, at cd'en præsenteres.
“Gode erfaringer og respons fra publikum ved flere års 'Kaffekoncerter' i Mølholm kirke har nemlig ført til ideen om at udgive en stille cd med god, eftertænksom barokmusik. Kendetegnende for 'Kaffekoncerterne er tid til ro og eftertanke - en stille stund med smuk musik, hvor du kan lade tankerne flyve frit og efterfølgende nyde en kop kaffe,” lyder det i en pressemeddelelse.
Udover værker fra den nye cd, spilles der også andre stille orgelværker af J. S. Bach ved denne kaffekoncert.
Der er gratis entré ved Kaffekoncerten, der varer cirka 40 minutter.