På sporet

NATUR: Der er lidt indianer-drengedrøm over at tage ud og finde spor efter de vilde dyr. At gå koncentreret rundt i skoven for at finde tegn efter de dyr, som vi sjældent ser. Hvis du kigger godt efter, er der mange spor at finde. Tag med på skovtur.
De fleste af træerne har tabt bladene, kun nogle få blade klynger sig til grenene. En række pileformede aftryk krydser den regnvåde skovvej. Her har flere rådyr passeret stien. Sporene må være friske, da de står helt skarpt i mudderet. Dyrets hårde klove har været spredt, så det ikke skulle skride på den bløde bund. At det er en fast rute for rådyrene, viser en svagt aftegnet veksel (dyresti) i de visne blade.
Længere henne ad stien er der løst grus. Et bredt poteaftryk med meget tydelige kløer – grævling! Et af de dyr, du bare aldrig får at se, medmindre du er så heldig at bo nær en grævlingegrav og kan opleve ungerne tumle rundt foran indgangen i sommeraftenerne. Det milde vintervejr holder åbenbart grævlingen vågen. Hvis det bliver rigtig koldt, går den i hi og sparer energi til foråret.
Når der kommer sne, kan du for alvor se, at der er liv i landskabet om natten og ved daggry. I et varieret landskab med plads til mange vilde dyr kan der være store og små spor på kryds og tværs. Hver dyreart har sin egen signatur. Harens Y-formede spor, når den løber, hvor bagbenenes spor kommer forrest. Rævens snorlige pote-aftryk – som en hunds, men ret smalle. De små spor efter mus, hvor den lange hale er tydeligt aftegnet mellem pote-aftrykkene.
Dyrespor er andet end fodaftryk. Bevæger man sig bare lidt væk fra stien, som man må i mange skove, er der masser af spor. Ved grantræer kan du finde kogler, som er helt barberede – alle skællene er væk på nær toppen.
Er det sjusket gjort, er det egernet, der har bidt skællene af for at komme til de olieholdige frø i koglen. Er det tæt gnavet, har en mus haft et festmåltid. I fyrreskov kan man finde uordentlige bunker af fyrre-kogler, der er helt smadrede. Kig op, og du vil se en kogle kilet fast i træet - flagspættens værksted.
Og så er der ”dyrehjemmene”, der kommer til syne, når bladene er væk, f.eks. de forladte fuglereder. Du kan finde droslernes tæt flettede reder med lerskål og foring med mos, blade og dun, duernes uordentlige bunke af pinde, lagt på kryds og tværs i en grenkløft, og, hvis du er heldig, den fineste af dem alle: halemejsens ”kokon-rede”, helt lukket med et indgangshul og sirligt dekoreret med gråt lav. Fugle, der bygger nyt hvert år.
De store reder i toppen af træer og buske fra f.eks. krager, skader og rovfugle som musvågen genbruges hvert år.
Der findes rigtig gode håndbøger om dyrespor. Tag ud og udlev din indre indianer – skovturen får en ekstra dimension, når du kan læse dyrenes signatur.